Alle indlæg af LHFNF

Årsskrift 2019-20

Torsdag den 28. november kl. 16.00 var en arrangement i Arkivet hvor Årsskriftet 2019-20 blev præsenteret.

Invitereder var bl.a. dem der har skrevet en artikel, hjulpet til en med information og billeder, bestyrelsesmedlemmer fra Arkivet og Forening og andre der har være med til at gøre dette muligt.

Der blev mulighed for at kigge i Årsskriftet og nyde en kop kaffe med et styk lækker chokolade kage.

Som noget nyt i år var der mulighed for at hente Årsskriftet i Arkivet.  Det blev en succes hvor mange Årsskrifter blev hentet og der var mulighed for at få en hyggelig snak med medlemmerne.

Årsskriftet indeholder i år emner som forsorg på Nordfalster, spejdernes historie og gravminderne. Omslaget er blevet lavet af grafiker Erik Simonsen, som har brugt den gamle Arkiv bygning (Kommunalen i Vålse) som emne og forsorg artikel bringer en illustration af tegner Lene Birgitte Gottorp, begge kunstnere bosat i Nørre Alslev.

Lene Birgitte Gottorp og Erik Simonsen signerer Årsskrift 2019-20. Til venstre Årsskriftets redaktør Steffen Jørgensen.

 

Åbent Arkiv – Landbrugets historie

 

Lørdag den 9. november kl. 10.00 – 14.00 holder Arkivet åbent.
Kom og besøg os!

  • Overvejer du at aflevere noget til Arkivet. Kom og tag en snak med os.
  • Besøg selve arkivet og se hvordan materialet opbevares.
  • Går du rundt med en historie der kan bruges i vores Årsskrift. Kom og få en snak om hvordan man kan evt. få hjælp til at forfatte den.
  • Er du midt i din slægtsforskning? Kom og se hvilke muligheder vi har for at hjælpe dig.
  • Frivillige er altid nogen vi kan bruge. Kom og se hvilke slags arbejde du kan hjælpe med. Der er noget for alle.

Alle er velkomne.

Arkivets 40-års jubilæum

Arkivet fejrede 40 års jubilæum fredag den 11. oktober.

Arkivets formands tale kan læses her.

I anledning af 40 års beståen i år for Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster har Lokalhistorisk Forening for Nordfalster lavet denne bog som jubilæumsgave til arkivet. Men alle andre kan også få glæde af de sidste 40 års Nordfalster-historier i stort og småt, idet bogen/hæftet kommer i løssalg.

Redaktionens kilder er Nordfalsters Avis, Lolland Falsters Folketidende og arkivets egne gemmer.
Der er megen tekst og mange fotos fra 1979-2019, og for jubilarens vedkommende (altså Arkivet) strækker det sig lige fra Kommunalen i Vålse til i dag Urmagerens Hus i Nørre Alslev.

Bogen kan købes fra mandag den 14. oktober kl. 16 -18 og prisen er 175 kroner.
Den perfekte jule- eller mandelgave. Giv historierne videre!

Folkemøde på Møllebanken

Søndag den 16. juni kl. 15 – ca. kl. 21.30.

 

Der var 125 tilhørere på Møllebanken, til folkemøde om Helene Strange. Vejret var fint, solen var fremme men det blæste lidt. Flaget blev hejst af Ejner Jensen medens flag sangen blev afsunget.
Kathe Torp Jensen bød velkommen og talte om et stort Fredsmøde som blev afholdt på Nordfalster for 90 år siden.  (Læs hele tale her)Dette arrangeret af Helene Strange, som var distriktsformand, og denne dag blev Møllebanken naturligvis besøgt, 400-500 deltog, heraf 100 delegerede. Endvidere blev Helene Stranges bisættelse fra Møllebanken omtalt, hvor Dannebrog også var til tops og vajede over hendes kiste. Christian Hildebrand fortalte om Helene Strange og Møllebanken, mens folk sad og nød den medbragte kaffe og kage. Homemade Bakery i Nørre Alslev havde sponsoreret en stor flot kage.

Erik Staal stod ved indgangen med sin lirekasse og senere sammen med Susanne Fønsskov underholdt de med viser, og ledsagede med musik til alle fællessange hvoraf nogle var Helene Stranges.

Arrangementet fortsatte på Vig-gaarden, hvor 118 deltog. Lene Vinther Andersen holdt foredrag om Helene Stranges liv, og hvor man også hørte nogle lydoptagelser.

Der blev serveret mælkeærter med flæsk, som er en egnsret fra Falster. Christina Juul fortalte om hvordan man laver mælkeærter. Birthe Andersen var klædt i egnsdragt og hun læste et stykke af Helene Strange, som handlede om bryllupsforberedelse, og det var på dialekt.

Ole Hvidtfeldt fortalte en historie, skrevet af hans farfar, om at være tretten til bords. Christian Hildebrand, som er i slægt med Helene Strange fortsatte med at fortælle anekdoter om Helene Strange.

Tak til Kulturel Samråd Guldborgsund Kommune for økonomisk støtte, tak til lokale sponsorer så et lotteri blev muligt:
Lollands Bank, Shell Øster Kippinge, Nørre Alslev Isenkram, SuperBrugsen Nørre Alslev,
Spice Surprice, Guldborgsund Blomster, Galsgaard Vineri, Specialtandlægerne ved Farøbroerne og Homemade Bakery.

Tak til René Hinsby for den velsmagende tre retters menu.

Stor tak til alle jer som medvirkede med musik og taler, så det blev et festligt og underholdende Folkemøde om Helene Strange.

Program

 Kl. 15.00 – dagens program begyndte på Helene Stranges Møllebanken. Velkomst med flaghejsning, sang og musik.

 Kl. 16.30 arrangementet fortsat på Vig-gaarden med foredrag om Helene Strange ved Lene Vinther Andersen.

Kl. 18.00  den historiske menu blev serveret, som er mælkeærter med flæsk, Falsters egnsret.  Vi hørte Christina Hildebrand, Birthe Andersen, Ole Hvidtfeldt og Christina Juul.  Musik og sang blev leveret af Henrik Staal og Susanne Fønsskov.
Vi hørte Christian Hildebrand, Birthe Andersen, Ole Hvidtfeldt og Christina Juul der havde små indlæg, så som dialekt, fortællinger om Helene Strange og erindringer fra de gamle dage.
Musik og sang blev leveret af Erik Staal og Susanne Fønsskov. De accompagnerede også vores fællessange.

Med støtte fra:

Og en stor tak til:

Vig-gaarden
Galsgaard Vin
Shell Øster Kippinge
Nørre Alslev Isenkram
Spice Surprice
Home made Bakery – Nr. Alslev
Guldborgsund Blomster Nørre Alslev
Lollands Bank Nørre Alslev
Super Brugsen Nørre Alslev
Specialtandlægerne ved Farøbroerne

 

Den Spanske Syge på Lolland Falster

Den Spanske Syge var en verdensomspændende influenzaepidemi i 1918- 20, og som kostede over 15.000 danskere livet.

Over tredive mennesker mødtes tirsdag den 7. maj om aftenen i Vålse Medborgerhus for at høre Hans Trier, speciallæge i samfundsmedicin, fhv. embedslæge og cand. mag. i historie fortælle om Den Spanske Syge på Lolland–Falster.

I over 2 timer fik vi alle de gruesomme detaljer plus mange rørende personlige historier, livlig fremlagt af Hans Trier

 

Jørn Neergaard Larsen fra Nr. Grimmelstrup

Der var fuld hus på Vig-gaarden da Jørn Neergaard Larsen kom forbi tirsdag den 2. april og fortalte om sit liv. Om hvordan det har været at blive født og opvokset på en mindre gård i Nørre Grimmelstrup, og om sit liv efter at han forlod Nordfalster i 1968.

Han er en fremragende fortæller, der medrivende kunne drage paralleller mellem hans opvækst på Lolland-Falster og hans videre virke.

Jørn Neergaard Larsen har blandt andet været adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening og repræsentant for dansk erhvervsliv i Bruxelles samt Beskæftigelsesminister i Regeringen Lars Løkke Rasmussen.

FOTO: Per Skov Olsen.

 

Danerne og venderne — To etniske grupper i middelalderen på Falster og andetsteds

Tirsdag d. 5. Marts i Medborgerhuset i Vålse, tog vi på en rejse ca. 800 år tilbage i tiden.

Magister i historie Adam Wagner gav en interessant, spændende og underholdende foredrag om danerne og venderne. Vi hørte bl.a. om
hvordan man i middelalderen tænkte om de to folk, etnisk set, at  nogle af vores lokale stednavne stammer fra vendere og at  en “Falstring” har ageret tolk for bl.a. Absalon.

FOTO: Per Skov Olsen.

Årsmøde og Generalforsamling

Over 50 mennesker mødte op mandag den 28. januar i Torkilstrup Forsamlingshus til årsmøde og generalforsamling.

Foredragsholder Poul Andersen fortalte en meget spændende historie om hvordan Uroksen, Zonen og FDF i Eskilstrup hænger sammen. Det er ikke hver dag man møder én der er næsten 10.000 år gammel.

Der blev valgt en ny medlem til Foreningens bestyrelse. Arkivet har også fået en ny medlem i bestyrelsen.

Til pausen havde Helenerne arrangeret et kaffebord med et varieret udbud af kager.

Vi glæder os til et nyt år hvor vi har mange gode arrangementer!

Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Nordfalster.

FOTO: Per Skov Olsen.

Årsskrift 2018-19 udgives

Torsdag den 29. november kl. 16.00 var der udgivelse af Årsskriftet i Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalsters lokaler i Nørre Alslev.

Lokalhistorisk Forening for Nordfalster udgav Årsskrift 2018-19.  Inviterede var alle dem, der har bidraget til Årsskriftet.

Højt humør og glade over endnu et Årsskrift på gaden. Det særlige i år har været at Erik Simonsen har illustreret forsiden og han har signeret alle Årsskrifter.  Det er for at fejre  Arkivets 40 års jubilæum i oktober 2019.

Erik Simonsen kiggede forbi fredag den 23. november og signerede de Årsskriftet der skal sendes til Lokalhistorisk Forening for Nordfalsters medlemmer.