Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bogpræsentation med Marianne Wagner

august 11 @ 16:00 - 17:30

Besøg Arkivet og hør forfatteren fortælle lidt om sin bog, og få mulighed for at købe bogen.

Af hensyn til plads gerne tilmelding. Arrangementet er gratis.
Tilmelding til: hertha.keis@privat.dk eller tlf.: 23 24 37 68

Marianne Wagner fortæller om “Når den stærke vogter sin gård”

Den 22. april i år udkom min roman, Når den stærke vogter sin gård. Jeg vil her skrive lidt om baggrunden for, hvorfor jeg gav mig til at skrive, og hvad historien handler om.
Jeg begyndte at læse klassisk litteratur i en sen alder, og jeg lagde ud med Henrik Pontoppidans De dødes rige, som jeg blev svært begejstret for. Da jeg for nogle år siden besluttede mig for at holde studiekreds om romanen Lykke-Per, læste jeg som forberedelse op på Det moderne gennembrud, hvis hoved ideolog var Georg Brandes.
Formålet med det moderne gennembrud var gennem kunst og litteratur at sætte problemer til debat, og for Brandes var problemerne især den borgerlige moral og kristendommen. Derfor er der sidenhen pågået en kamp mellem brandesianerne og
kirken, og i dag lever vi i dønningerne af opgøret, hvor de førstnævnte siden 1968 har fejret triumfer med både den individuelle og den seksuelle frigørelse.
Samtidig har der siden mellemkrigstiden været en opfattelse af, at det nationale er problematisk; jeg tror, at det er en udbredt opfattelse, at nazisme og fædrelandskærlighed mere eller mindre er to sider af samme betændte sag. Selv om der er meget godt at sige om serien Matador, så er det netop denne opfattelse, der ligger til
grund for dens historiefortælling; unge Gustav Friis er fascistisk KUer, oberst Hackel er et fjols, nazisterne er et pjalteproletariat, der varmer sig ved Grundtvigs sange, medens frihedskampen føres af den radikale doktor Hansen. Begge dele har længe plaget mig.

Hos Henrik Pontoppidan fandt jeg dog en form for lidelsesfælle. Han omfavnede det moderne gennembrud, fordi han selv følte sig hæmmet af sin opvækst i et strengt præstehjem. Alligevel er der næppe tvivl om, at han hele livet følte sig fremmedgjort, fordi han også fra sit hjem havde fået en høj moral og kærlighed til fædrelandet. Derfor er han også kritisk overfor moderniteten og de kulturradikale høvdinge, som optræder i forskellige skikkelser i hans bøger.
Jeg har aldrig bildt mig ind, at jeg ville kunne skrive som han, og det holdt mig længe tilbage, men en dag fik jeg en idé og dermed også modet til at skrive. For jeg havde også lyst til at sætte problemer under debat, for mig var det bare problemet med Brandes og den almindelige opløsning af kristendom, moral og fædrelandskærlighed, jeg ville behandle. Men det måtte ikke være programmatisk, det skulle være ægte, sådan som man finder det hos Pontoppidans samtidige: Jakob Knudsen. Endvidere har jeg i nogle
år været stærkt optaget af C.S. Lewis´ kristne forfatterskab, og det inspirerede mig til at forsøge mig med nogle overnaturlige aspekter i fortællingen.
Jeg har altid været optaget af besættelsen og er samtidig inkarneret EU-modstander; de to ting hører sammen, idet mange modstandsfolk, der overlevede krigen, blev hårde modstandere af EF og senere EU, medens andre ikke gjorde. Imidlertid begrunder de
hver især deres stillingtagen ud fra deres engagement i frihedskampen. Og selve frihedskampen var så særlig, at netop de overnaturlige elementer dér kunne gøre sig troværdigt gældende.

I mit sind begyndte nogle personer nu at røre på sig; jeg skrev små afsnit i min fritid, og en dag tog historien form og blev til romanen om lægefamilien Jessen, som man følger fra mellemkrigstiden frem til 1975; de er både troende og nationale, og de betaler en høj pris for at holde fast på det, for det fører dem ind i krigen, og flere af dem kommer i en efterfølgende og konstant opposition til de folkevalgte politikere. De bliver fremmede i deres eget fædreland. Historien foregår mest i Nord- og Sønderjylland, men der er dog en lille hilsen til Falster, som kan begrunde, at jeg skriver til dette nyhedsbrev. I mine bestræbelser på at give et tidsbillede af mellemkrigstiden lod jeg hr. Frederiksen, som er gymnastiklærer for en af hovedpersonerne, Jens, være ivrig tilhænger af J.P. Müllers frotteringssystem. Det var først efterfølgende, at det gik op for
mig, at han var født i Nykøbing, men det var en herlig overraskelse.

Jeg håber, at bogen vil glæde eventuelle læsere og vække til eftertanke.

Detaljer

Dato:
august 11
Tidspunkt:
16:00 - 17:30

Sted

Lokalhistorisk Arkiv
Jernbanegade 13
Nørre Alslev, 4840

vores fælles hjemmeside