Helene Strange

Velkommen her på Møllebanken
til Folkemøde om Helene Strange.
ved Kathe Torp Jensen den 16. Juni 2019

Helene Strange var et beskedent menneske, men mon vi ikke må tænke, at dette arrangement er helt i hendes ånd, jeg tror hun ville have frydes sig.

Arkiv og Forening glæder sig over den store opbakning. Tak til Kulturelt samråd for økonomisk bidrag, gaver til lotteri fra lokale sponsorer. Tak for at I kom –  Lene Vinther Andersen, at du tog turen fra København. og tak til vores fire lokale indlægsholdere, Christina Juul, Birthe Andersen, Ole Hvidtfeldt og Chr. Hildebrand. Sidst men ikke mindst stor tak og for den lokale musik og sang ledsagelse igennem hele programmet ved Susanne Fønsskov og Erik Staal.

Vi befinder os nu på Møllebanken det næst højeste sted på Falster, når vi ser ud over Nordvestfalster, kan vi godt forstå Helene Stranges glæde over denne plet. Se godt efter, og I vil finde mange kirketårne og længst ude ser vi Guldborgsund.

Møllebanken læser vi jo om i Prierslægten, og Guldborgsund nævnes ofte i Sværkeslægten. Helene Strange grundlagde banken i 1925, Møllebankens navn kommer jo af, at her engang var en stubmølle.

Dette folkemøde, er ikke et politisk arrangement selvom Helene Strange var et politisk aktivt menneske. Hele tiden kommer ny viden til om Helene Strange. Sidste år fandt vi tre fotos på Arkivet, hvorpå der stod Fredsmøde på Møllebanken den 7. Juli 1929 herefter begyndte vi at søge viden, og det viste sig, at Helene Strange var en af distriktslederne for denne bevægelse.

Det var ikke kun det lokale på Lolland- Falster der optog forfatterinden, men også det nationale og internationale.

For næsten 90 år siden, blev der afholdt et Dansk Freds- og Folkeforbundsmøde her på Nordfalster, hvor Møllebanken naturligvis blev besøgt, og Helene Strange var arrangør. Denne Forening blev grundlagt i eftertiden efter 1864 og omfattede også de øvrige nordiske lande ,og senere efter 2. Verdenskrig blev Forbundet opløst da FN blev etableret.

Vi kan læse om Helene Stranges arbejde med, at få de delegerede til Falster.  Jeg vil citere lidt om afholdelse af landsmødet på Nordfalster og hendes anmodning som er beskrevet i Fredsbladet 18. Juli 1929 :

” Vor Ø er kun lille, kun godt 6mil i længden med ca. 3 mil på det bredeste og 1/2mil på det smalleste, men den er frugtbar, og kan den end betegnes som det flade land, har den dog sin egen skønhed. Ikke mindst har Nordfalster fået en part deraf. Bliver vejret godt, så kan vi om søndagen få lov at samles på Møllebanken, tænker jeg, de fremmede vil finde, at udsigten der er ikke så ilde.  Imod nord og vest har vi havstrømmen, Smålandshavet og Guldborgsund med færgevejene til Sjælland og Lolland. I vestlig retning ses Vålse, hvis navn for sin præstestrid er kendt over det ganske land, og ind mellem Vålse og de to nabolande, Kippinge og Vedby, ligger den  flade Vig, et inddæmmet og udtørret areal med en dæmning, som salig Kong Kristian den 8. Indviede i 1841 ved en fest, som endnu ikke er glemt. Fra Møllebanken ses også Kippinge Kirke. Dens slanke spir hæver sig skarpt og stærkt op i horisonten, og til den hellige kilde, som før har været udenfor kirkens mur, har de gamle søgt herned for at finde helsebod for alle plager. Store skarer er strømmet til kilden, og store summer er ofret til kirken. Konger og præster og vel også nogle fattige har nydt godt af kildens ry.

Høje og kongelige personer har også gæstet kirken, og bl.a. skal fru Kirsten Munk her have lagt en gave på alteret med den fromme bøn, at selve Kristian den 4. måtte få en snarlig og hastig død . Men kilden er for længst tørret ud, og Kippinge kirke har nu kun minderne om storhedstiden tilbage.

Af andre kirker rager også ”Høje Ane” (Nr. Vedby) op, og længere borte har vi ”Lange Maren” ( Torkilstrup) Begge tidligere kendt som sømærker. I Torkilstrup fødtes som bekendt digteren Bernhard Severin Ingemann, og på 100 års dagen for hans fødsel rejstes en mindesten i præstegårdshaven.

For øvrigt skal byen efter sagnet have fået navn efter en hedning, som hed Torkil, og som var den første, som påstod, at jorden gik rundt.

Helene Strange fortsætter sin beskrivelser af vores to købstæders historie, om Næsgård, Marie Grubbe og om vores højskole i Nr. Ørslev, som har eksisteret i 50 år.”

Helene Strange slutter sin anmodning med :

”Til oplysning for eventuelle beængstelige sjæle, der nærer frygt for at komme på Bøhlandet, skal meddeles ,at her i Nr. Alslev, hvor lørdagsmødet, skal holdes, og hvortil der skal rejses, har vi både biler, telefon og elektrisk lys, asfalterede og brolagte gader med fortove så brede, at kun de færreste storbyer kan hamle op med dem. Og vi har en splinterny tip- top Folkeskole og en noget ældre Realskole, et offentligt slagterhus og et privat ægpakkeri, biograf, posthus og station, en bank, et hotel og et forsamlingshus, 2 konditorier, 6 gartnerier, et savværk, 2 brugsforeninger og ca. 30 andre forskellige forretninger. Desuden har vi både doktor og dyrlæge, sygeplejerske og massør. Jordmoder mangler, men der er ikke langt til den nærmeste, og hun benyttes flittigt. De Thit Jensenske ideer har endnu ikke helt fået tag i Falstringer.”

Helene Strange fortsætter sin beretning med en beskrivelse af Nr. Alslev kirke og kirkegård. Hun slutter med at Nr. Alslev har ”1400 sjæle, mere eller mindre sorte, men størsteparten er dog jævnt hen som folk er flest.. Vi Nordfalstringer er gennemgående hverken værre eller bedre end almindelige mennesker. Skatteprocenten er kun lav, men derfor skælder vi alligevel ud over de store skatter, så man ser, at vi har også dette tilfælles med øvrige ærbare danskere.

Hvordan vi stille os overfor vore fredsgæster, vil tiden vise.”[1]

I skal også høre lidt om hvordan mødet forløb, dette er også beskrevet i en artikel fra Fredsbladet den 18. Juli 1929.

”Der var som til forgående årsmøder anmeldt ca. 100 delegerede og enkelte andre deltagere, og de var alle mødt. Modtagelsen var overordentlig festlig, idet formanden for Nordfalster Kreds, forfatterinden Helene Strange , var mødt ved stationen i nationaldragt med nogle unge piger, der alle bar Dannebrogsflag. Med den falsterske flagsmykkede piger i spidsne gik alle de ankomne i procession gennem byen til forsamlingshusets sal, hvor mødet skulle afholdes. Salen var smukt pyntet med en vrimmel af norske, svenske og danske flag.”

Herefter kan læses en beskrivelse af selve mødets indhold.

Helene Strange havde planlagt tur i biler fra hotellet i Nørre Alslev til Torkilstrup, Stubbekøbing og til Gunslev pigehjem hvor eftermiddagskaffen blev indtaget inden mødet på Møllebanken kl. 4.

Der afsluttes med : ”Endelig skal tilføjes , at de delegerede havde et par over ordenlige festlige dage, takket være det glimrende arrangement, Nordfalster Kreds havde tilrettelagt, og den gæstfrihed, deltagerne overalt mødte. Sjælen i dette var naturligvis Frk. Helene Strange, og programmet kulminerede vel den første aften, da Helene Stranges folkelivsbillede : Kystmilitsen 1807, gik over scenen, og hvori Helene Strange selv optrådte. Årsmødet sluttede som sædvanlig med et offentligt møde. Her bød Frk. Helene Strange velkommen, og efter Fredrik Bajers sang, Fredens Dåd var sunget gav hun ordet til formanden. Mødet blev holdt på Møllebanken, hvor mellem 3-og 400 mennesker var kommet til stede. ”

Mange af gæsterne havde overnattet rundt omkring på gårdene, lørdag aften var der festmiddag på hotellet hvor Nordfalster Kreds blev hyldet og der blev takket for et fortræffeligt arrangement og et leve for frk. Helene Strange, som havde skrevet en sang til festen på falstersk dialekt. Også den vakte stærkt bifald.

Helene Stranges indsats i arbejde med freden, kan også læses i lokale aviser, og i Helene Stranges nekrolog fra fredsbevægelsen, hvor et uddrag er beskrevet i Lokalhistorisk årsskrift 2018/2019.

Jeg vil slutte med et citat herfra :

”Ved hendes bisættelse fra Møllebanken, hvor Dannebrog vajede på hel stang over hendes kiste, hun havde fået at vide, at hun skulle blive blind, og mødte derfor døden som en befrier – bragte vice- skoleinspektør Kring Nykøbing, en tak fra Dansk Fredsforening.

Og det var en tak, bag hvilken hele vor Forening står bag. ”

Vi vil nu, inden kaffen lade vort 800årige Dannebrog veje på Møllebankens top og synge :

Der er ingenting der maner .

 

Vel mødt til jer alle.

 

 

 

[1] Fredsbladet , Organ for Dansk Freds- og Folkeforbundsforening, København, den 18. Juli 1929

vores fælles hjemmeside