Arkivets 40-års jubilæum

Formands tale (Else Marie Andersen) den 11. oktober 2019

Jeg vil gerne byde jer hjertelig velkommen til Arkivets 40 års jubilæum og til udgivelse af vores Jubilæumsbog. Dejligt at så mange vil fejre dagen sammen med os. Pladsen er trang, men vi håber det går an. Vi vil gerne byde på et glas og en lille anretning.

I september måned 1979 var vi den eneste af de den gang 4 falsterske kommuner som endnu ikke havde oprettet et lokalhistorisk arkiv i forbindelse med den indsamlingskampagne som de Lokalhistoriske Arkiver i Storstrøms AMT i 79 og 80 stod for. Det var for at indsamle de folkelige bevægelsers historie.

Det rådede Nr. Alslev kommune bod på denne mangel ved at indbyde til møde den 4. september 1979 på Rådhuset for at se om der var interesse for at få oprettet et Lokalhistorisk Arkiv. Det viste sig at være tilfældet mange historie interesserede mødte op denne aften. Arkivar Strange Nielsen som dengang var formand for amtskredsen af lokalhistoriske arkiver gav en orientering om arkiverne.

Arkivernes lokalhistoriske konsulent dengang var Søren Ehlers talte om de folkelige bevægelser og den igangværende indsamlingskampagne.

Samme aften blev der nedsat et arbejdsudvalg som skulle være en person fra hvert af de gamle sogne. Personen skulle være kontaktperson og indsamler i det pågældende sogn.

Kommunen stillede Kommunalen i Vålse til rådighed. Arkivet fik en Arkivleder, det blev Niels Frost, som med sin store historiske viden blev en stor inspiration for os alle. Arkivets opgave den gang og nu er at indsamle, registrere, bevare og formidling og forskning i de lokalhistoriske samlinger.

Kommunalen blev Arkivets hjemsted i næste 30 år. Dog måtte vi med blødende hjerte forlade dette smukke gamle historiske hus for 10 år siden. Der var konstateret fugt i huset, hvilket er en katastrofe for gamle arkivalier. Vores arkivleder dengang Bente Søeballe Olsen var primus motor i forhandlingerne med kommunen, som nu var blevet til Guldborgsund kommune om at finde et egnet sted til vores Arkiv. De stillede Urmageren Hus til rådighed. Og det må jeg sige vist sig at være optimalt for et arkiv.

Vi har stadig stigende besøgstal pga. beliggenheden, samtidig meget mere plads til den stadig voksende tilgang af arkivalier. Så stor tak til Guldborgsund Kommune, som har stillet Urmageren Hus til rådighed for vores arkiv. Her er skabt gode rammer for den udvikling der venter foruden. I dag kan vi være stolte af alt det vi har udrettet på 40 år. Der er rigtig mange vi skylder en stor tak for at det lykkedes; uden dem var vi ikke her, hvor vi står i dag. Bente Eriksen og jeg er de sidste tilbage fra arkivets start i 1979. Så jeg vil gerne takke dig Bente for et godt samarbejde i de 40 år.

Også tak til bestyrelserne i Arkiv og Forening og alle de frivillige medarbejdere. Tak til Folketidende og Nordfalsters Avis plus alle dem der støtter op om det lokalhistoriske arbejde. I har alle sammen gjort det muligt at vi i dag har så velfungerende et arkiv, så tak for det.

Det lokalhistoriske arbejde er meget mere end støvede gamle arkivalier. Det er det som forbinder vores fælles historie med vores fortid, nutid og fremtid.

Jeg håber at vi i fremtiden kan vise at alle de nye forbedringer og det daglige arbejde i Arkivet kan være til gav for alle som benytter vores Arkiv. For at runde det hele af, skal vi skåle for Arkivets fremtid.

JUBILÆUMSBOGEN 

Nu kommer vi til det vi ventet på i meget lang tid. Vores jubilæumsbog. Udgifterne til trykningen er en gave fra Lokalhistorisk Forening, det vil vi takke jer mange gange for. Den er trykt hos PrinfoParitas i Rødovre som i dag er repræsenteret ved Ole Christensen. Vi er utroligt stolte af det flotte resultat. Claus Olsen, tidl. Nordfalsters Avis, og vores tidligere lokalredaktør for Folketidende Poul Schjelde, har lagt et kæmpe arbejde i tilblivelsen af bogen. Og tak til arbejdsudvalg som har støttet hele projektet. Uden alles hjælp var vi ikke kommet ud med så flot en bog.

Bogen dækker den gamle Nørre Alslev kommunes historie gennem 40 år set med lokalhistorisk øjne. Meget mere kunne være kommet med, men det er det vi har valgt at bringe i bogen. Håber I vil tage godt imod vores jubilæumsbog. Skal vi skåle på at bogen vil blive godt modtaget og på et godt salg. SKÅL.

vores fælles hjemmeside