Årsskrift 2018-19 udgives

Torsdag den 29. november kl. 16.00 var der udgivelse af Årsskriftet i Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalsters lokaler i Nørre Alslev.

Lokalhistorisk Forening for Nordfalster udgav Årsskrift 2018-19.  Inviterede var alle dem, der har bidraget til Årsskriftet.

Højt humør og glade over endnu et Årsskrift på gaden. Det særlige i år har været at Erik Simonsen har illustreret forsiden og han har signeret alle Årsskrifter.  Det er for at fejre  Arkivets 40 års jubilæum i oktober 2019.

Erik Simonsen kiggede forbi fredag den 23. november og signerede de Årsskriftet der skal sendes til Lokalhistorisk Forening for Nordfalsters medlemmer.

 

Arkivernes Dag

Åbent hus

Lørdag den 10. november afholdte Lokalhistorisk Arkiv og Forening åbent hus. Interessen var stor, og ca. 25 besøgte Arkivet i Jernbanegade. Nogle kom for at høre om Arkivet i almindelighed, andre havde specifikke spørgsmål til f.eks. spejderbevægelsen, og så var der en aflevering af slægtsbogen om Marott familien.

En dejlig dag, hvor der blev snakket og udvekslet oplysninger og minder.